Om MOUVO

Mouvo er opstået med ønsket om at gøre en forskel og skabe grobund for at mennesker og fællesskaber kan vokse. Undertiden har vi brug for at bevæge os og regenerere både fysisk, mentalt og socialt for at skabe og give mere liv til os selv og andre. Uden bevægelse intet liv.

Jeg understøtter små og store bevægelser og arbejder med udgangspunkt i FN’s 17 Verdensmål (#3, 4, 5, 10 og 11) og Inner Development Goals. For at accelerere opfyldelsen af verdensmålene er der nu et øget fokus på nødvendigheden af at udvikle indre bæredygtighed.

Inner Development Goals er en evidensbaseret ramme med færdigheder og kvaliteter i relation til at udvikle vores evne til at være med os selv, tage beslutninger til gavn for en forbundet verden, udvikle samarbejdsevner, indgå i relationer, og give os mod til at handle. 

Du kan læse mere om Inner Development Goals her.

Sådan arbejder jeg

Jeg samarbejder med mange forskellige mennesker i dynamiske og relationelle processer. Vi skaber sammen. Vi lytter, udveksler meninger og holdninger. Vi udforsker og afprøver. Vi evaluerer, justerer og dokumenterer processer, fremdrift og mål. Vi gør sammen i et trygt læringsrum med højt til loftet, plads til refleksion og forskellighed. Vi bevæger os fra idé til handling og understøtter både indre og ydre bevægelser.

Jeg samarbejder på tværs af køn, nationalitet og generationer om sammen at gøre en forskel. Jeg udvikler og skalerer bæredygtige initiativer med engagerede samarbejdspartnere.

Lær mig at kende

Jeg er et idérigt handlingsmenneske med en nysgerrig tilgang til livet

Min sundhedsforståelse tager afsæt i at vi som mennesker er i stand til at regenerere, vokse og forny os efter at have oplevet udfordrende livssituationer – regenerativ sundhed.  Jeg understøtter mennesker i at udforske deres iboende potentiale og arbejder i et åbent rum, hvor vi kan bevæge os, ændre retning, trække vejret dybt, se nye horisonter, være kreative og udforskende. Natur og kultur skaber et unikt rum for en sådan praksis.

Jeg har igennem tre årtier arbejdet inden for sundhed og uddannelse – som fysioterapeut, klinisk vejleder, sundhedskonsulent, procesfacilitator og lektor i sundhedsvidenskab.

Jeg er desuden uddannet naturterapeut, har uddannelse i sundhedskommunikation, vejledning, coaching, design og ledelse af kreative processer samt innovation og socialt entreprenørskab.

Jeg har været engageret i internationalt undervisnings- og projektarbejde i mere end 20 år; hovedsageligt med internationale partnere i Europa og Rwanda.

Jeg arbejder med min egen kreative praksis i initiativet Craft to Connect. Der udtrykker jeg mig i et kunstnerisk fællesskab; skaber tid og rum for stilhed og selvforglemmelse.

Jeg arbejder for en verden, hvor mennesker og fællesskaber kan regenerere, så vi bliver i stand til både at passe bedre på vores nære og fjerne verden.